Dansk Travhesteejerforening søger optagelse i DTC
Som forening arbejder vi målrettet for at samle og styrke hesteejernes stemme. Vi ser et stort behov for øget indflydelse for hesteejere i de beslutningsprocesser, der former sportens fremtid. Gennem et tættere samarbejde med DTC ønsker vi at bidrage konstruktivt
til at sikre bedre vilkår for både nuværende og kommende hesteejere.
På den korte bane arbejder vi helt specifikt på:
* Større præmier, eller en anderledes fordeling af præmierne for at sikre bredden i sporten. Gennem en konstruktiv dialog med DHV har vi allerede bidraget til det, som det fremgår af årets første løbsudskrivninger med en større første og sidste præmie.
* Højere opdrætterpræmier, i den første del af løbskarrieren
* Bidrage til løbsudvikling
* Skaffe flere, nye hesteejere. Vi skal blandt andet være synlige på større løbsdage for at hverve nye hesteejere
* Stimulere efterspørgslen på dansk travopdræt
Ansøgningen vil blive behandlet ved DTCs næste generalforsamling i juni.
Vi håber på en positiv melding derfra.



