Bliv medejer af en travhest

Forstil dig en varm sommerdag. En kold drik i hånden. Sommerfugle i maven, der udvikler sig til en boblende glæde, som spreder sig ud i fingerspidserne. En højtaler, hvorfra det lyder, at din hest netop lige har vundet løbet og dagens gevinst.

Dernæst et kærligt omfavn, og før du ved af det, står du i en vindercirkel med euforiske venner og nye bekendte, der alle har det tilfælles, at de er medejere af den samme hest. Lyder skønt gør det ikke?

Som hesteejer er du sikret en bred pallette af oplevelser. Det skal være sjovt, anderledes og helt specielt at være medejer. Du har også mulighed for at vinde penge på din hest, hvis den klarer sig godt.

I fællesskab med hestens bagland, får du mulighed for at opleve magiske stunder på din lokale bane, hestens hjemmebane eller i en bus på vej ud til en af Danmarks andre væddeløbsbaner, hvor du ser din hest gå efter sejr. Fælles for det hele er, – at vi er sammen om hesten.

Alle kan blive ejer. Det kræver ikke et kendskab til sporten. På vores platform udbydes anpartsprojekter i væddeløbsheste. Alle være med – let og enkelt.

Anpartsprojekterne varierer i størrelse, økonomi og geografi. Så det er blot med at finde et projekt, der passer dig. Fælles for alle projekter er, at de opfylder en række krav fastsat af Dansk Travhesteejerforening.

Del oplevelserne – og det økonomiske ansvar

At eje en væddeløbshest indebærer som regel et stort praktisk og økonomisk ansvar, men med anpartskonceptet bærer du den økonomiske forpligtigelse med andre. Det daglige arbejde i stalden varetages af en professionel travtræner, og du vil løbende blive informeret omkring hestens daglige træning, kommende løb og andre arrangementer. På den måde er du stadig med helt tæt på – fra stald til vindercirkel.

Starten går om lidt. Skal du være med?

Se listen over anpartsprojekter – og køb en andel, der matcher din økonomi.