Fælles talerør
Det er vigtigt at have en landsdækkende hesteejerforening. Gennem Dansk Travhesteejerforening får hesteejerne nu et tydeligt og organiseret talerør, der vil arbejde for at få mere politisk indflydelse i DTC og Dansk Hestevæddeløb. Vi vil tale hesteejernes sag med henblik på at tilvejebringe de til enhver tid bedst mulige økonomiske og sportslige vilkår og forhold for medlemmerne indenfor væddeløbssporten. Vi vil blandt andet arbejde for:
Større præmier, og en forbedret fordeling af præmierne
Højere opdrætterpræmier
Bidrage til løbsudvikling
Skaffe flere, nye hesteejere
Stimulere efterspørgslen på dansk travopdræt
Brug vores Hestebørs og Anpartsheste
Som medlem får du økonomiske fordele ved at bruge vores Hestebørs samt mulighed for at oprette et anpartsprojekt. Benyt dig endelig af de muligheder. Anpartsheste er en af vejen frem til at genere nye hesteejere.
Brug vores Fordelsprogram
Som medlem af foreningen får du adgang til særlige rabatter og tilbud hos udvalgte virksomheder. Se de indgåede virksomhedsaftaler her på hjemmesiden.
Brug os
Alle hesteejere kan komme i klemme i systemet. Hesteejere har i dag ingen steder at henvende sig. Det vil de få gennem en landsdækkende hesteejerforening som Dansk Travhesteejerforening. Vi står til rådighed med de kompetencer, vi råder over, hvis der bliver brug for det for den enkelte hesteejer. Du skal være velkommen til at kontakte os, så må vi hvordan vi kan hjælpe dig med den udfordring, du står overfor.



