Beskrivelse
Anpartshesten – Maestro
Far: Enterprise (US)
Læs mere om Enterprise her, breedly.com: Enterprise
Mor: Sasha (DK)
Link til sportsinfo: Sasha
Maestro
Link til sportsinfo: Maestro
Anpartsstalden – STALD MAESTRO er bygget op om hesten Maestro, reg. Nr.
DTC 230013.
Stald Maestro lejer hesten af Kim Kærslund for 25% af brutto indkørte beløb.
Hesten lejes for perioden 1. april 2026 til 31december 2027.
Der betales således ikke for hesten ved overtagelsen.
Hesten forsikres for kr 50.000 – som kommer til udbetaling til ejer ved evt død.
Anpartsstalden stiftes med virkning fra 1 april 2026.
Hesten bliver udbudt i 50 anparter.
Alle anpartshavere betaler kr 250 kr pr måned – kvartalsvis forud.
Anpartsstaldens konto er regnr 5442 – kontonr 0328359
Hesten trænes i hele perioden af Kaj Jensen.
Der vil være en lukket facebook gruppe, hvor der hver måned, vil være løbende regnskab, træningsrapporter, oplysning om kommende starter, sociale arrangementer mm.Ligeledes vil der være liste over anpartshavere mm. Disse oplysninger kan naturligvis også sendes på mail, hvis man ønsker dette i stedet.
Det vil være muligt at være flere om en anpart – navne skal dog oplyses, og det skal oplyses hvem der er garant for anparten. Betales der ikke til tiden, bliver man rykket – og betaler man ikke senest 30 dage efter forfald, mistes anparten. Som så udbydes i vores facebook gruppe.
Når alle anparter er solgt – laver vi en liste over hvem der skal have en kommende ærespræmie, dette sker ved lodtrækning. Alle anpartshavere er naturligvis altid velkomne i vindercirklen – ligesom der løbende vil være sociale arrangementer. Så alle kan hygge sammen.
Kim Kærslund vil være teknisk repræsentant. Hesten vil iht aftale med Dansk Hestevæddeløb have sit eget konto nr hos dem – så alle forhold er til at følge med i.
De indkørte beløb udbetales årligt – med skille dato 31/12 – og skal være anpartshaverne i hænde senest 14 dage efter.
Skulle hesten vinde storløb, udbetales der i løbet af året til anpartshaverne, hvis vores indestående er mere end kr 100.000.-
Alle anpartshavere skal oplyse:
Cpr nr. – e-mailadresse – konto til overførsel af et overskud.
–
Alle anpartshavere er automatisk passivt medlem af Den nye Hesteejerforening, og kan benytte de goder, dette indebære. Bla. gratis portal med køb og salg.
Budget: BudgetMaestro
Køb af anparter, henvendelse til Kim Kærslund på mail: kkaerslund@gmail.com
Slagelse den 7. marts 2026






